Godkendt Uddannelse


Jeg er uddannet fra " Center for Dyreterapi", hvilket betyder at uddannelsesstedet er internationalt godkendt til udannelse og efteruddannelse gennem IICT og IEBWA. 


Dette sikre dig, at jeg som Fysiurgisk Hesteteapeut, har gennemgået en uddannelse med højt fagligt niveau, og løbende kontroller indenfor pensum, eksamen, uddannelsesforløb, og praktiske færdigheder. 


Uddannelsen består af viden om hestens anatomi og biomekanik, bevægeanalyse, muskelanalyse, palpation samt diverse relevante terapiformer som fremmer bevægelighed, præstation og kvalitet. 


Derudover giver uddannelsen mulighed for at tegne erhvervsmæssig ansvarsforsikring. Dette sikrer både mig som terapeut, samt dig og din hest hvis uheldet mod forventning skulle være ude, når vi håndterer de store dyr. 


Gennem "Center for Dyreterapi", udbydes adskillige efteruddannelsestilbud, hvilket sikrer, at jeg som godkendt hesteterapeut, er opdateret med nyeste viden inden for faget.


Det er strengt påkrævet, at vi som Fysiurgisk Hesteterapeuter fra Center for Dyreterapi, følger dansk lovgivning omkring arbejdet med andre folks heste. Jævnfør loven om dyrlægegerning er det at ”behandle og stille diagnoser” kun forbeholdt uddannede dyrlæger. Således udfører vi ikke manipulation eller akupunktur, da dette ikke er lovligt at praktisere med mindre man er uddannet dyrlæge.
Vi holder os udelukkende til evaluering af spænding og bevægelighed, og anvender terapiformer som afspænder og skaber bevægelighed og balance.
Vi samarbejder gerne med dyrlæger og andre fagfolk – og henviser altid til disse når det er relevant.


Når du vælger mig som terapeut, er du sikret  en terapeut der har gennemført en godkendt uddannelse, er opdateret omkring faglig viden, er optimalt forsikret, samt arbejder i samarbejde med andre fagfolk og med fokus og hensyn til den danske lovgivning.



IEBWA

Er verdens førende brancheforening indenfor kropsterapi til heste. Oprindeligt er foreningen dannet af folkene bag Equinology, som var blandt de første i verden til at udbyde uddannelse indenfor hestemassage og fysioterapi. Foreningen rummer medlemmer fra flere seriøse uddannelsesudbydere internationalt. I Danmark er Center for Dyreterapi godkendt og er blandt andet i fint selskab med alle Equinologys afdelinger.
IEBWA er et verdenskendt kvalitetsstempel i vores branche og er velkendt og udbredt i England, USA, Afrika og Australien.
Kravene for at blive godkendt skole hos dem er tårnhøje og de fokuserer blandt andet på undervisernes erfarings- og uddannelsesniveau, indhold af pensum, længde på uddannelserne, referencer samt skolens etik og fokus på national lovgivning indenfor faget.
Bag godkendelserne her er blandt andet Debranne Pattillo, MEEBW og Nicole Rombach, APM (ITEC), MEEBW, CCBW, PG, AM, MSc., PhD, som begge underviser og udvikler massage og fysioterapi på verdensplan.











IICT

Er en international organisation, som beskæftiger sig med akkreditering, kvalitetssikring og forsikring indenfor komplementære terapiformer til mennesker og dyr. De spænder over alt fra meget alternative tilgange som healing over akupunktur og til 100% videnskabeligt funderede teknikker som laserterapi og manuelle terapiformer, som dem der benyttes i Fysiurgisk terapi.

Hos IICT er der fokus på, at deres associerede uddannelsesudbydere tilbyder et seriøst og dubdegående pensum, har fastlagte retningslinjer omkring administration, etik og forsikring, samt hvilke terapiformer der anvendes.
I dette forum er Center for Dyreterapis uddannelser godkendt og desuden finder vi bl.a. Masterson Method fra USA og Equestricare fra Australien, som begge er meget populære og respekterede uddannelsesudbydere og udviklere omkring den veterinære fysioterapi og forskellige tilgange til den.