Inden jeg kommer til dig og din hest, er det vigtigt at du har læst følgende information, så i får det optimale ud af besøget:
Jeg arbejder ikke på akut skadede eller syge heste, samt heste der er i medicinering med andet end NSAID (spørg din dyrlæge). Jeg samarbejder dog gerne med dyrlæger i genoptræningsforløb eller andre forløb hvor dyrlæge mener at fysiurgisk terapi kan være gavnligt.
Jeg arbejder ikke på drægtige hopper
Ligesom på mennesker er det individuelt hvordan hestene reagerer på- og efter terapien.
Hesten arbejder videre på den afspænding der igangsættes under konsultationen i op til 48 timer efter endt afbalancering. Det er helt almindeligt at hesten bliver træt og ugidelig. Den kan ligeledes blive en smule øm og stiv i dens gangarter, og den kan tisse mere end den plejer grundet udskillelsen af affaldsstoffer. Det er samlet set derfor at hesten skal have fri, for at kroppen derved at har fred til at bearbejde de igangsatte processer.
Det er ligeledes meget individuelt hvor mange besøg en given problemstilling kræver.
Det er alt sammen afhængigt af hvor modtagelig hesten er for terapien i form af smerte og stressniveau, hvor længe den har gået med problemet og hvor omfangsrigt problemet er.
Det er derfor vigtigt at have tålmodighed i processen, og forståelsen for at fysiurgisk terapi er en helhedsorienteret terapiform som ser på de anatomiske og biomekaniske sammenhænge, og ikke kun på symptomet.
I nogle tilfælde oplever jeg, at de spændinger, skævheder og restriktioner jeg til at starte med finder og løsner, kan være et produkt af hestens aflastning fra en skade eller et dybere liggende biomekanisk problem. Det er derfor ikke terapien der er årsag til disse ”nye” problematikker, men jeg vil i disse tilfælde løsne hesten op på en sådan måde, at man først opdager hestens primære problem undervejs i processen. Et forløb kan derfor undervejs vise nye problematikker, idet det primære problem ikke nødvendigvis ender med at være det hovedsagelige – men at målet er at få afspændt hele hestens krop således at den er i balance og uden restriktioner for derved at opnå øget velfærd og præstationer.